Fosfatmålinger og fjordens ørreder (2020ME-0011)

Opgaven

Livsbetingelserne for ørred og mange andre fisk i Roskilde Fjord er afhængigt af, at vandkvaliteten er god. Særligt fosfatindholdet i vandet og fjordbunden har betydning for fiskene, fordi fosfat om sommeren kan føre til en algeopblomstring, der kan føre til iltsvind og bortskygning af havbundens planter.

Fx ørred har det bedst ved et iltindhold i vandet på over 70%. Kommer iltindholdet under 30%, begynder dødeligheden at stige. Iltindholdet er delvist styret af algeopblomstring og efterfølgende død og nedbrydningen af død organisk stof, så ved at lave fosfatmålinger i forskellige vanddybder kan I se, om forholdene for ørred er gode eller dårlige. I kan også se om der sker en lagdeling af overfladevand og bundvand, og relatere dette til vejrforholdene op til målingerne.

Sådan gør du

Materialerne til denne opgave skal indkøbes af skolen, da det ikke kan opbevares forsvarligt i Nationalparkens grejkasser.

I skal bruge (1) Phosphat teststave (0 - 100 mg/L) og (2) vandprøveopsamlingsbeholder til at udtage vandprøver i forskellige vanddybder. Tag det hele med til fjorden, hvor I vil tage prøverne, eller hent prøverne med hjem til skolen.

Metode:

Målingerne foretages i vandkanten, ved at man tagen en vandprøve med en vandprøveopsamlingsbeholder til at udtage vandprøver i forskellige vanddybder og så snart prøven et optaget måles med Phosphat teststav, hvad koncentrationen er. Prøven gentages mindst tre gange og resultaterne skal ligge i det sammen koncentrationsområde.

Efterbehandling:

Undersøg hvad iltsvind er. Lav en model der viser processen over tid.

Byg fosfat molekyle og forklar hvilke kemiske forbindelser der er.

Design et forsøg der viser over-gødning og dens indvirkning på havet.

Årstid

Alle

Tidsforbrug

2

Forberedelse

I kan forberede jer hjemmefra med dette undervisningsforløb lavet af WWF.

Forberedende diskussion: Har vejr, vind, årstid og for eksempel gødningstid samt fugleflokke en indflydelse på nitratindholdet i fjorden?

Kan suppleres med opgaver

Nitratmålinger og fjordens ørreder

Ammoniummålinger og fjordens ørrede

Saltindhold og fjordens ørreder

Temperaturmålinger og fjordens ørreder

Årstid

  • Forår
  • Sommer
  • Efterår
  • Vinter

Naturtype

  • Kyst og hav

Materialetype

  • Undervisningsforløb
  • Leksikon

Mål 1.-10. klasse

Målgruppe

  • Mellemtrin
  • Udskoling
  • Ungdomsuddannelse
  • Voksne

Skolefag

  • Biologi
  • Fysik og kemi
  • Natur og teknologi